Farvel gamle brændeovne: Aarhus på vej med nyt forbud 

Danske brændeovne er hvert år skyld i hundredvis af for tidlige dødsfald og koster samfundet milliarder. Eksperter mener, at brændeovne tidligere er sluppet billigt med regulering, men de ældre brændeovne står nu for skud i Aarhus Kommune med et omdiskuteret forbud. 

Af Max Fomsgaard Grauenkjær, Anna Mira Liengård og Julie Geertsen Lund 

Det var planen, at forbuddet mod ældre brændeovne allerede skulle være vedtaget ved byrådsmødet den 6. november, men det blev sendt tilbage i Teknisk Udvalg til endnu en behandling. Foto: Max Fomsgaard Grauenkjær 

“Når det var værst, havde vi svært ved at sende børnene ud i haven for at lege,” siger 42-årige Martin Dietz om brændeovnsrøgen ved hans tidligere hjem i Vejlby-Risskov.  

Han flyttede med sin familie ud af byen for at få en stor have og komme tættere på naturen, men han blev overrasket over, hvor massiv røgen var i det ældre villakvarter. Den mørkegrå røg pulsede ud fra skorstene i en sådan grad, at det ikke var til at være i nabolaget, og det undrer Martin Dietz: 

“Det er jo ikke meningen, når man åbner vinduerne om aftenen og lige vil lufte ud, at der står en lugt af bål igennem ens hus. Jeg kan huske den første vinter, vi var der. Grå røg stod bare op, og alt vores tøj og hår lugtede af det, når vi havde været udenfor.” 

Hvis det stod til ham, skulle alle brændeovne forbydes, og han er uforstående over for den manglende regulering på området.  

“Det er mærkeligt, at der ikke er strengere krav til luften der, hvor vi bor – hvor vores børn sover i barnevogn eller leger i haven,” fortæller han. 

Men det vil Aarhus Kommune nu lave om på. De er i gang med at implementere et nyt forbud mod ældre og mere forurenende brændeovne fra før 2008, så luften kan blive renere i kommunen. 

“Jeg vil gerne kunne gå i ren luft i Danmark,” siger Martin Dietz. Foto: Privatfoto 

Opgør med brændeovnsrøg i Aarhus 
Ifølge Miljøstyrelsen er fyring i brændeovne den største danske kilde til sundhedsskadelig partikelforurening. De danske brændeovne står for omkring 40 procent af Danmarks samlede udledning. Røgen har betydelige sundhedsmæssige og økonomiske omkostninger i Danmark. Alligevel er det et område, der længe har kaldt på politisk handling. 

“Der er selvfølgelig også andre kilder, der er sundhedsskadelige, men lige præcis brændeovnene er meget vigtige, fordi de ikke er særlig godt reguleret,” siger Jørgen Brandt, professor ved DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi under Aarhus Universitet. 

Derfor mener et flertal i byrådet i Aarhus nu, at der skal strammes op på området. Jesper Kjeldsen fra Socialdemokratiet er en af de politikere, der bakker op om forbuddet. 

“Der er flere partikler udledt af gamle brændeovne end biler, og det skal vi selvfølgelig have sat en stopper for,” siger han.  

Når forbuddet træder i kraft, skal borgerne i Aarhus Kommune skrotte eller udskifte deres brændeovn med en nyere model, hvis den er installeret før 1. juni 2008 i et område med fjernvarme eller naturgas. Forbuddet udspringer af Folketingets aftale om miljøinitiativer. Alligevel møder det kritik af både byrådspolitikere og eksperter. 

Dyr og dødelig 
DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi vurderer, at luftforurening fra danske brændeovne leder til mellem 250 og 350 for tidlige dødsfald og 5-6 milliarder i sundhedsomkostninger årligt. 

“Forbrændingen i brændeovne er dårlig, og derfor kommer meget ud af skorstenen som uforbrændte partikler. Derfor forurener brændeovne rigtig meget i forhold til mange andre kilder,” fortæller Jørgen Brandt. 

Røg fra brændeovne kan forårsage sundhedsproblemer som hjertekarsygdomme, luftvejssygdomme og kræft. Ifølge Miljøstyrelsen forurener ældre brændeovne fra før 1. juni 2008 tre til fem gange så meget som nyere og mere effektive modeller. 

6.000 brændeovne står for skud 
Den store forskel på brændeovnene er anseelig, hvis forbuddet bliver implementeret nationalt. Regeringen og DCE vurderer med en vis usikkerhed, at der i 2020 var cirka 220.000 brændeovne fra før 1. juni 2008 i områder med fjernvarme eller naturgas. Hvis de bliver fjernet, forventer DCE, at det vil føre til 100 færre for tidlige dødsfald årligt ud fra data i 2018. Hvis de i stedet bliver udskiftet med nyere modeller, vil effekten være mindre.

I Aarhus vil det være 6.000 ud af i alt 19.000 brændeovne, der bliver omfattet af det kommende forbud. Aarhus Kommune estimerer, at forbuddets samfundsøkonomiske gevinst vil være omkring 134 millioner kroner i 2040.

Bliv klogere på forbuddet, og hvad det kommer til at betyde for dig som borger i Aarhus Kommune i videoen herunder.

Da byrådet ikke har vedtaget den endelige forskrift endnu, har det kun været muligt at præsentere de forventede konsekvenser, som forbuddet vil have for borgerne i Aarhus Kommune. Video: Julie Geertsen Lund 

Efterspurgt regulering på området
Flere eksperter er enige om, at reguleringen af brændeovne i dag er mangelfuld, når man kigger på deres sundhedsmæssige påvirkning. Andre luftforureningskilder, for eksempel trafikken, har man reguleret effektivt i Danmark – men brændeovnene har man ikke fået fat i endnu. Det fortæller Torben Sigsgaard, der er professor i miljø- og arbejdsmedicin ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet. 

Jørgen Brandt, professor ved DCE under Aarhus Universitet, fremhæver samme problematik: 

“Vi har regulering på alle mulige andre kilder efterhånden, for eksempel trafik, men brændeovnene har man ikke rigtig gjort noget ved,” siger han. 

Flere politikere bag det nye forbud er af samme opfattelse. De mener, at de nuværende tilstande kalder på tiltrængt lovgivning på området. 

“Det er et problem, at luftkvaliteten i et stille og roligt villakvarter i en forstad er lige så ringe som inde midt i storbyen. Derfor skal vi have gjort op med brugen af brændeovne,” siger Metin Lindved Aydin, byrådsmedlem for Radikale Venstre. 

Forbud skal sikre forandring 
Derfor er det ifølge Metin Lindved Aydin ikke nok at gøre folk opmærksom på problemet med brændeovne – der skal lovgivning til:  

“De miljørigtige alternativer vil der være nogen, der vælger af sig selv. Lovgivningen skal til for at regulere dem, der ikke vil gøre det af egen drift. Dem bliver man nødt til at lave nogle rammer for af hensyn til klima, miljø og sundhed.” 

Implementeringen af forbuddet mod brændeovnene i Aarhus Kommune vil ifølge Torben Sigsgaard give en umiddelbar forbedring for naboer til brændeovne, men der vil også være en mere generel effekt på miljøet i Aarhus og Danmark. 

Den generelle effekt vil ifølge Steen Solvang Jensen, seniorforsker ved DCE under Aarhus Universitet, være, at luften gradvist bliver renere, i takt med at partikelforureningen mindskes fra de ældre brændeovne. Han understreger, at “selv små ændringer i luftkvaliteten betyder meget rent sundhedsmæssigt.”  

Målinger fra DCE viser, at der er tre gange så mange sundhedsskadelige og kræftfremkaldende tjærestoffer i luften i et almindeligt villakvarter med mange brændeovne end ved H.C. Andersens Boulevard i København. Foto: Julie Geertsen Lund 

En stor regning at pålægge aarhusianerne 
Alligevel møder forbuddet politisk modstand i byrådet i Aarhus.  

En af de politikere, der ikke kommer til at stemme for det nye forbud, er Jakob Søgaard Clausen fra Danmarksdemokraterne. Miljøstyrelsen har estimeret, at forbuddet vil koste de aarhusianske brændeovnsejere omkring 69 millioner kroner, og det synes Jakob Søgaard Clausen er for stor en regning at pålægge aarhusianerne: 

“Selvfølgelig vil man gerne have fjernet de dårlige brændeovne, men det er en stor udgift at pålægge nogen, som i forvejen er hårdt presset på økonomien.” 

Derfor ser han hellere en genoplivning af den skrotningsordning, man tidligere har haft, hvor man kunne søge midler til at udskifte sin brændeovn. Herudover så han gerne, at fokusset var på, hvordan man fyrede og ikke datoen på brændeovnen: 

“Det er forskelligt, hvor meget man bruger sin brændeovn, hvordan man tænder op, og hvor meget den forurener. Jeg synes derfor, at man heller skulle fokusere på oplysning om, hvordan man kan undgå at forurene og genere lokalområdet.” 

Aarhus bliver fjerde kommune i rækken 
Forbuddet mod de ældre brændeovne har været frivillig for kommunerne at indføre. Indtil videre er det kun blevet vedtaget i København, Roskilde og Frederiksberg Kommune. Aarhus Kommune vil derfor blive den fjerde i rækken af landets 98 kommuner til at indføre forbuddet, efter det blev muliggjort i juli 2023. 

Torben Sigsgaard tror, at forbuddet bliver vanskeligt for kommunerne at indføre, når det er frivilligt. Alligevel kan han også se potentiale i, at Aarhus melder sig på banen og går foran som en af de større kommuner.  

Astma-Allergi Danmark har også blandede følelser omkring det muliggjorte forbud. De er glade for, at der er lavet en national bekendtgørelse, men er bekymrede for, om den leder til reel handling. 

“Idéen om at lægge det ud til kommunerne er på papiret fin, bortset fra at de ikke gør noget ved det. Vi håber på, at de store kommuner går forrest og inspirerer, men det er klart, at det ikke er nok. Vores ønske er, at mange flere kommuner benytter sig af denne oplagte mulighed for at passe på deres borgere og vores medlemmer,” siger Andreas Westergaard, kommunikationschef ved Astma-Allergi Danmark. 

Heller ikke Jørgen Brandt mener, at forbuddet i sin nuværende form er en mærkbar regulering af forurening fra brændeovne: 

“Kravet bliver hverken indført i hele landet eller på én gang. Det er op til den enkelte kommune, og det er svært at tage beslutninger om det lokalt. Derfor er der stadig ikke særlig god regulering på området.” 

Det har ikke været muligt at give ældre brændeovne dispensation fra forbuddet, hvis de fik et nyt partikelfilter. Foto: Anna Mira Liengård 

Eksperter ønsker strammere lovgivning 
Torben Sigsgaard, professor i miljø- og arbejdsmedicin ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, er fortaler for et totalt forbud mod brændeovne.  

Han mener ikke, at forbuddet i sin nuværende form vil have en væsentlig sundhedsmæssig effekt. Han fortæller, at man vil se en forbedret luftkvalitet proportionelt med antallet af nedlagte brændeovne, men ikke med de udskiftede. Nye brændeovne er ikke nødvendigvis løsningen. 

“De, der bruger deres brændeovn meget, vil udskifte og fortsat bruge den. En ny brændeovn er bedre end en gammel brændeovn, hvis den benyttes rigtigt. Men den er kun bedre på et dårligt grundlag, for den er stadig langt mere forurenende end alternativer som fjernvarme eller gasfyr,” siger Torben Sigsgaard. 

Også Steen Solvang Jensen, seniorforsker ved DCE, peger på, at en reel effekt kræver endnu strammere lovgivning. 

“Selv svanemærkede brændeovne forurener meget. Så hvis man skal acceptere brændeovne ud fra en miljø- og sundhedsmæssig synsvinkel, bør man kræve, at de udleder langt færre emissioner, end de gør i dag,” siger han.  

Forventes vedtaget i november 
Selvom en endnu hårdere regulering kunne forbedre luftkvaliteten, er Steen Solvang Jensen ikke i tvivl om, hvad det mest effektive ville være: 

“Den ultimative løsning er, at vi ikke har brændeovne. Det er den maksimale effekt.” 

I Vejlby-Risskov bliver der også krydset fingre for mere omfattende lovgivning i fremtiden, men Martin Dietz ser forbuddet som et skridt på vejen.

I sine overvejelser om lovgivningen opstår der igen en undren hos Martin Dietz om, hvorfor folk overhovedet fyrer op i brændeovnen:

“Det er et spørgsmål om ens egen samvittighed. Vil man sætte sin egen skadelige adfærd højere end andres velvære?” 

Forbuddet mod brændeovne installeret før 1. juni 2008 forventes at blive vedtaget til byrådsmødet d. 20. november. Information om forbuddet vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside.